Skal det kunne betale sig at arbejde, Lars?
11. dec 2009 08:28, Laila AmmitsbølLars Løkke giver sig selv 77.800 kr i skattelettelse. Tænk jeg får pludselig sådan en kvalme....
Her nede hvor Lars Løkke aldrig kigger hen, går vi rundt og har en helt anden dagsorden. Vi vil såmænd bare gerne have lov at beholde vores indtægt, også når vi bliver gift eller bare flytter sammen med en.
Som det er nu trækkes der flere tusind kroner om måneden fra en, hvis man flytter sammen med et andet menneske. Og tjener partneren lidt ekstra trækkes der igen. Derfor er det temmelig umuligt for et par hvor den ene er førtidspensionist, at forbedre den samlede husstandsindkomst. Lars Løkke synes jo det skal kunne betale sig at arbejde. Det taler han i hvert fald tit om. Det gælder åbenbart ikke for ægtefællen til en førtidspensionist, men i allerhøjeste grad for Lars Løkke selv. Han tager sig da godt betalt må man sige.
Hjælp med at gøre opmærksom på urimeligheden i den gensidige forsørgelsespligt. Vi er nogle stykker der kæmper for at få afskaffet denne lov og vi har brug for din underskrift.
Jeg vil bede dig om at gå ind på nedenstående link og læse Liliane Morriellos glimrende artikel om hvad ægtefælleafhængigheden betyder for dem den rammer. Og selvfølgelig håber jeg du får lyst at skrive under.
