Laila Ammitsbøl

Jeg har tidligere skrevet til Karen Jespersen og var blevet lovet et svar, men så gik hun jo af midt i det hele. Så skrev jeg til Karen Ellemann, da jeg troede førtidspensionerne var under socialministeriet. Nu henvender jeg mig så til dig, da jeg har fundet ud af at du er den rette.

I frustration oprettede jeg en gruppe på Facebook og nu er det gået op for mig, at vi faktisk er rigtig mange, der er meget kede af ægtefælleafhængigheden. Det er simpelthen så ydmygende, at man som førtidspensionist ikke bliver regnet for et selvstændigt væsen.

Men jeg finder det himmelråbende urimeligt, at en førtidspensionists indkomst er afhængig af ægtefællens. Skulle førtidspensionen ikke være en kompensation for den lønindkomst man pga. psykisk eller fysisk sygdom ikke magter at skaffe sig og dermed sammenlignelig med en løn? Ingen andre mennesker bliver trukket i indtægt, fordi de flytter sammen med et andet menneske.

Det er så desillusionerende, at det for et par, hvor den ene er førtidspensionist, skal være så umuligt at forbedre sin situation. Så snart der kommer en krone til huse i den ene ende, trækkes der i den anden ende i form af beskæring i pension og boligsikring.

Mit forslag er, at alle førtidspensionister ligestilles. Der skal ikke være noget der hedder gammel og ny ordning og der skal ikke gøres forskel på gifte/samlevende og enlige. Et bud kunne være 20.000 før skat. Det er alle jo enige om at lønmodtagere ikke kan leve af, så det kan vel ikke være for meget? Førtidspensionister skal jo også spise, betale husleje og have tøj på kroppen! Man kunne fjerne boligsikringen og diverse tilskud, som alligevel kun er til for enlige, og derved spare en masse administration.

Reglerne, som de er nu, hvor der trækkes i førtidspensionen, når man flytter sammen med en, eller når den man allerede bor sammen med, får et mere velbetalt job, er utidssvarende. Disse regler fratager førtidspensionisten værdighed og selvstændighed. Man føler sig ydmyget og som en klods om benet på sin livsledsager.